FAQ – Ofte stillede spørgsmål for solcelleanlæg

Vi sælger som udgangspunkt kun solceller fra markedets TOP10 producenter, hvilket sikre, at alle de solceller vi tilbyder, kommer fra leverandører som har eksisteret i mange år på markedet. Alle de solceller vi tilbyder er højeffektive og præstere omtrent det samme på årsbasis uafhængigt af producenten og panelteknologi. 

På vores hjemmeside markedsfører vi to typer af solceller. Traditionelle monokrystallinske solceller fra fx Trina, Astro og Longi samt Shingled solceller fra fx Hyundai. Den store forskel består i selve udseendet af panelerne som er forklaret herunder.

1. Cellelayout: Monokrystallinske solceller er normalt arrangeret i et gittermønster på panelet. Du kan se adskillelsen mellem hver celle. Shingled solceller, derimod, er skåret i smalle strimler og arrangeret i et overlappende (eller “shingled”) mønster. Dette skaber et mere sammenhængende udseende, da der er mindre synlig adskillelse mellem cellerne.

2. Metalliske griller: På traditionelle monokrystallinske solceller er metalgrillerne, som leder strømmen fra cellen, tydeligt synlige. I Shingled solceller er disse griller ofte skjult eller mindre synlige, hvilket skaber et mere ensartet udseende.

3. Cellestørrelse og form: Monokrystallinske celler er normalt firkantede og af samme størrelse over hele panelet. Shingled celler er længere og smallere, og de kan variere i størrelse over hele panelet, afhængigt af det specifikke design.

4. Når det er overskyet vil Shingled solceller ofte præstere bedre end monokrystallinske solceller, da solstrålerne er mere diffuse, hvilket betyder, at de kommer fra mange forskellige retninger snarere end direkte ovenfra. På grund af det overlappende design er Shingled solceller bedre i stand til at opsamle disse diffuse stråler fra forskellige vinkler, hvilket resulterer i en bedre ydeevne under disse forhold sammenlignet med traditionelle monokrystallinske solceller. Det skal dog bemærkes, at selvom Shingled solceller kan have en fordel under overskyede forhold, er monokrystallinske solceller generelt mere effektive under ideelle sollysforhold. Valget mellem de to vil ofte afhænge af en række faktorer, herunder de specifikke vejrforhold på dit sted, din budget, og dine specifikke energibehov.

Som et eksempel på variationen mellem monomonokrystallinske og Shingled solceller, viser billedet herunder en monomonokrystallisk solcelle til venstre, hvor der er 5 celler forbundet med synlige metalgriller. Til højre vises en Shingled solcelle hvor overfladen er næsten 100% sort og ensfarvet.

Ja, det er absolut muligt at tilføje ekstra solceller til et eksisterende solcelleanlæg. Det er dog vigtigt at overveje et par ting:

1. Kapacitet af din inverter: Hver inverter har en maksimal kapacitet for, hvor meget effekt den kan håndtere. Hvis du tilføjer flere solceller, men din inverter ikke har kapacitet til at håndtere den ekstra effekt, vil du ikke drage fuld fordel af de ekstra paneler.

2. Samme paneltype: Når solceller serieforbindes, påvirker de hinandens ydeevne. Hvis forskellige modeller bruges, kan det medføre, at strømstyrken bliver begrænset af det svageste panel i kæden, hvilket resulterer i mindre effektivitet. Derfor anbefales det at du kun udvider dit eksisterende anlæg ved at bruge samme panelmodel så du sikrer ensartede egenskaber og optimal ydeevne af solcelleanlægget. Hvis din inverter har en ledig MPPT indgang, kan du godt benytte andre panelmodeller, da hver MPPT indgang styres uafhængigt af hinanden.

3. Plads: Du skal have nok plads til de ekstra solceller på dit tag. Tjek evt. dette med en simpel opmåling af dit hus ved brug af Krak’s luftfotos.

4. Spænding: Tjek at din solcellekreds ikke kommer til at overstige den maksimale indgangsspænding for inverteren. Denne er typisk imellem 500-1000V.

Det er svært at svare på, hvornår ens anlæg er tjent hjem, da det afhænger af flere forskellige faktorer. 

1) Elprisen. Elprisen varierer – ligesom spotprisen gør. Jo højere elpris, jo mere sparer du årligt. Jo højere spotpris, jo mere får du får de kWh du eksporterer.

2) Ens forbrug. Det handler om at aftage som mange kWh af det egenproducerede el som muligt, dette hjælper et batteri naturligvis på. Selvom du afregnes efter spotpris for de kWh du eksporterer, så skal du stadig betale en mere for at indkøbe el, da der også er elafgifter, tariffer samt moms. Forsøg derfor at aftage dit producerede el selv, så du ikke senere skal indkøbe el. Det kan være planlægning af tøjvask for eksempel.

3) Brug batteriet fornuftigt. Sørg for at bruge dit batteri, når elprisen er dyrest. Dette er særlig relevant i vinterhalvåret , hvor tarifferne i spidslastperioden er særligt dyre. Derudover kan du om vinteren udnytte batteriet ved at lade fra elnettet når strømmen er billigst og bruge når strømmen er dyr.

En tilbagebetalingstid er altså utrolig svær at beregne. Typisk vil et klassisk anlæg have tjent sig ind i løbet af 6-7 år.

Hvis du skal slukke dit anlæg, anbefaler vi følgende rækkefølge:

Sluk batteriet –> Sluk for solcellerne på switchen under inverteren –> Sluk for relæet til din inverter i eltavlen.

Når du skal tænde dit anlæg igen anbefaler vi følgende rækkefølge:

Tænd for relæet til inverteren i eltavlen –> Tænd for solcellerne på switchen under inverteren –> Tænd for batteriet

Vi anbefaler ikke at rengøre dine solceller, da regnen i langt de fleste tilfælde vil holde panelerne rene. Pollen er ikke et problem, men oplever du at dine paneler er dækket af blade eller lignende, kan du selvfølgelig med fordel fjerne dette.

Nedenfor ser du før, under og efter regnen:

Ønsker du alligevel at rengøre dine paneler, anbefaler vi at du bruger osmose-vand, hvilket er vand som er renset for hvad der end måtte være at mikroskopiske sten-mineraler.

For at beregne hvor meget solcelleanlægget fylder på dit tag, skal du kende dimensionerne på den type solceller du ønsker. Du finder dimensionerne i beskrivelsen her. Der skal medregnes en spalte imellem hver solcellepar på 12 mm samt 13 mm i enderne for at tage højde for mellem og endeklemmerne.

Eksempel: Dimensionerne for Trina TSM-390DE09.05 er 1754 x 1096 x 30 mm. 8 paneler på en række fylder derfor følgende i bredden 109,6 cm x 8 + 7 x 1,2 cm + 2 x 1,3 cm = 887,8 cm. Den totale højde ved fx. 2 rækker solceller vil være 175,4 cm x 2 + 1,2 cm + 2 x 1,3 cm = 354,6 cm.

Det ønsket antal rækker af solceller skal vælges ud fra det totale antal rækker du ønsker på dine tagflader. Ønsker du fx 2 rækker solceller på en vestvendt tagflade og 2 rækker sollceller på en østvendt tagflader, skal der vælges 4 rækker ved bestilling af solcelleanlæg.

Du skal ligeledes kontrollere at din tagflade er stor nok. Dette kan opmåles enten ved brug af tommestok/målebånd eller ved brug af www.krak.dk. Ved brug af Krak.dk skal du gøre følgende: – Indtast din adresse – Herefter kan du oppe i højre hjørne vælge luftfoto. Nu kan du zoome ned på dit hus. I bunden til højre, finder du et værktøj med en lineal på. Den klikker du på og vælger “Mål”. Nu kan du via luftfoto få et kvalificeret bud på længde/bredde af din tagflade. (Denne metode har en afvigelse så dette er ikke 100% præcis)

Langt de fleste husstande i Danmark, har ikke en summationselmåler. Dette betyder, at når dit solcelleanlæg idriftsættes, vil du ikke se en stor “reduktion” i dit elforbrug, før at dit lokale net-selskab har udskiftet din elmåler. Dette tager typisk 4-6 uger efter at dit solcelleanlæg er blevet tilmeldt. Hvis du ønsker en status for udskiftning af din elmåler, skal du tage kontakt til dit lokale netselskab/elinstallatør.

Hvis du får solceller installeret, skal du også have en speciel elmåler kaldet en “summationsmåler”. Prisen for denne måler varierer, afhængigt af hvilken type el-måler du allerede har.

Du skal derfor forvente at betale et gebyr på mellem 800 kr. og 2500 kr. for denne opdatering. Hvis du er i tvivl om prisen eller hvor lang tid det tager, kan du altid ringe til dit netselskab for at få mere information.

Vi anbefaler som udgangspunkt et solcelleanlæg som på årsbasis producerer ca. det samme som dit årlige kWh forbrug. Et solcelleanlæg på fx 1 kWp producerer tilsvarende ca. 1.000 kWh/år. Derfor anbefaler vi fx en husstand med et årlig forbrug på ca. 4.000 – 6.000 kWh et 6 kWp solcelleanlæg.

Et solcelleanlæg vejer cirka 12-13 kg pr. m2, mens et typisk dansk tag kan bære en del mere end dette. Vi har desværre ikke mulighed for at foretage en beregning på tagets bæreevne. Er du det mindste i tvivl om taget kan bære vægten, anbefaler vi at du kontakter en bygningskonstruktør eller ingeniør for denne vurdering.

Hvis du bor på den nordlige halvkugle, som vi gør i Danmark, skal solceller generelt pege mod syd for at få mest mulig sollys i løbet af dagen. Dette skyldes, at solen bevæger sig fra øst til vest, men er generelt i syd i løbet af dagen.
Derudover bør solcellerne være vinklet på en måde, der maksimerer deres eksponering for solen i løbet af året. Ideel vinkel varierer afhængigt af din geografiske placering, men en god tommelfingerregel er at indstille vinklen til 20-40 grader.
Det skal bemærkes, at det optimale vil variere afhængigt af lokale forhold, såsom skygge fra bygninger eller træer, og nogle gange kan det være mere fordelagtigt at pege panelerne mod vest eller øst afhængigt af din elforbrugsmønster. Vestvendte paneler vil producere mere i løbet af eftermiddagen/tidlig aften, mens østvendte paneler vil producere mere om morgenen/formiddagen hvor elprisen oftes også er højest.

På en typisk inverter er der 2 MPPT Trackere, hvilket betyder at du kun kan udnytte 2 retninger. Hvis du ønsker at have paneler mod både syd, øst og vest kan du med fordel tilkøbe en lille inverter mere, som kan håndtere produktionen på den 3. tagflade. Vi anbefaler, at du som minimum har 5-6 paneler pr. tagflade, for at inverterens startspænding vil opnås.