Indkøbskurv

Ingen produkter i kurven.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

MIKMA ApS
CVR-NR.: 41543906

TIL FORBRUGER
———————————————

  1. Anvendelse

1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter benævnt ”vilkår” eller ”vilkårene”) for Mikma ApS, CVR-nr.: 41543906 (herefter benævnt ”leverandøren”) er gældende for salg og levering af enhver ydelse/produkt (herefter benævnt ”ydelse(n)” og/eller ”produkt(er)”) fra leverandøren, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale. Disse vilkår gælder, uanset om bestillingen er indgået via internet, e-shop, e-mail, telefon eller på anden vis.

1.2. Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til Ydelsen fra kundens side, anført i f.eks. kundens ordreafgivelse er ikke bindende for leverandøren, medmindre leverandøren udtrykkeligt skriftligt har erklæret sig indforstået med vilkårene.

1.3. Bemærk, at disse vilkår alene gælder for forbrugere. Erhvervskunder henvises til salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskøb, som kan findes i afsnit E1 til E18.

  1. TILBUD/ORDREAFTALER

2.1. Når kunden har lagt en ordre på webshoppen, vil kunden modtage en bestillingsbekræftelse.
Denne mail er alene en kvittering for, at leverandøren har modtaget din ordre. Der er først indgået en bindende aftale mellem kunden og leverandøren, når kunden modtager en ordrebekræftelse.
Indtil kunden modtager en ordrebekræftelse, er leverandøren berettiget til at annullere kundens ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer. Hvis det sker, vil kunden naturligvis blive kontaktet.

 

 

2.3. Stemmer leverandørens ordrebekræftelse ikke overens med kundens bestilling, bedes kunden straks og senest 5 dage efter modtagelse af ordrebekræftelsen reklamere.

2.4. Aftaler om ændringer i eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for leverandøren uden skriftlig bekræftelse fra leverandøren.

  1. TEKNISKE OPLYSNINGER, VEJLEDNING, MONTERING, INSTALLATION OG RÅDGIVNING M.V.

3.1. Produktinformation, illustrationer og oplysninger om tekniske data er kun vejledende. Leverandørens oplysninger er kun bindende, når dette er særskilt, udtrykkeligt og skriftligt aftalt.

3.2. Kunden har det fulde ansvar for udvælgelsen af ydelsen, herunder for at kunden kan opnå de forventede resultater og funktionalitet, samt at ydelsen kan fungere i kundens eksisterende eller påtænkte driftsmiljø.

3.3. Det påhviler Kunden at afklare hvorvidt tagkonstruktion, tagbelægning m.v. er egnet til montering af det bestilt anlæg, og herunder afklare om dette strider mod offentlige eller privatretlige servitutter, lokalplaner og byggelovgivning, idet leverandøren er uden ansvar herfor.

3.4. Leverandøren er ikke ansvarlig for kundens faktiske montering af produkterne, ligesom leverandøren ikke er ansvarlig for om produktet er egnet til opfyldes kundens behov.

3.5. Leverandøren indestår på intet tidspunkt for, produktet indfrier kundens ønske til et bestemt resultat. Dette hverken økonomisk, energimæssigt eller andet.

3.6. Specifikke krav fra kunden er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af leverandøren.

3.7. Leverandøren kan henvise kunden til en montør, der kan installere produktet for kunden. Leverandøren er på ingen måde ansvarlig for montering, installation, tilslutning eller nogen form for rådgivning forbundet hermed. Al installation, montering og tilslutning sker på kundens eget ansvar.

3.8. Det er kundens eget ansvar at sikre, at kunden har de fornødne tilladelser til at installere, montere, tilslutte og anvende produkterne.

3.9. Det er kundens eget ansvar at sikre, at produkterne kan nettilsluttes på kundes adresse. Kunden opfordres til at kontakte sit netselskab forud for bestilling af produkter.

3.10. For ballastløsninger beregnes der efter terrænkategori III samt en vindstyrke på 24 m/s og en snelast på 1 kN/m2, jo mindre andet er oplyst fra kunden. Det er kundens eget ansvar at rådføre sig med fx en rådgivende ingeniør, for de gældende vindzoner mm. for den aktuelle placering. Prisen er gældendende for en samlet placering og et sammenhængende layout af ballastsystemet.

3.11. I sjældne tilfælde kan der være farveforskel på solcellerne, selvom disse er fra samme produktionsbatch. Leverandøren ombytter ikke solceller pga. farveforskel.

3.12. Leverandøren fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle påvirkninger på tagets garantiperiode eller andre tilsvarende forpligtelser, som følge af installationen udført af kunden eller en tredjepart. Kunden bærer det fulde ansvar for at sikre, at installationen ikke påvirker eventuelle garantier eller forpligtelser vedrørende taget eller dets materialer. Eventuelle ændringer eller skader, der opstår som følge af installationen, er kundens ansvar, og leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for sådanne konsekvenser.

  1. LEVERING OG LEVERINGSTIDER

4.1. Levering anses for sket, når produktet overgår til kunden eller dennes repræsentant, medmindre kunden indgår aftale om levering med en fragtfører, som ikke er udbudt af leverandøren, da levering i så fald vil anses for sket ved overgivelse af produktet til denne fragtfører.

4.2. Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer leverandøren leveringstidspunktet. Leveringstiden ligger typisk imellem 1 og 5 dage. Leverandørens leveringstidspunkt er et estimat og ikke et udtryk for den eksakte leveringsdato- og/eller tidspunkt. Hvis kunden har bestilt mere end ét produkt, kan ordren splittes op i flere leveringer og leveringstidspunkter.

4.3 Omkostninger til levering afholdes kunden. Leveringsomkostninger vil afhænge af produkttype, antallet af produkter, leveringsadresse m.v. og vil fremgå af ordrebekræftelsen.

Palleforsendelse – Levering til kantsten (Vi kan ikke garantere opringning inden levering, derfor anbefaler vi du er hjemme på leveringsdagen.)

”1/2 palle – Levering til kantsten” forsendelsesklasse pris: 348,75 kr.

”Levering – Monteringsbeslag/tilbehør” forsendelsesklasse pris: 248,75 kr.

”Lille pakke – Levering til dør” forsendelsesklasse pris: 89 kr.

“Mellem pakke – Levering til dør” forsendelsesklasse pris: 230 kr.

“SoliTek – Levering til kantsten” forsendelsesklasse pris: 0 kr.

“Stor pakke – Levering til dør” forsendelsesklasse pris: 320 kr.

“Stor palle – Levering til kantsten” forsendelsesklasse pris: 1499 kr.

4.4. Leverandøren forbeholder sig retten til at afbryde en levering, hvis der ikke er en myndig til stede på leveringstidspunktet. Kun en myndig person kan lovligt kvittere for at modtage produkterne. Ved forgæves levering forbeholder leverandøren sig retten til at opkræve omkostninger til ny fragt ved genlevering.

4.5. Foruden hvad der følger af punkt 4.4, så gælder det, at såfremt kunden er forhindret i at modtage eller nægter at modtage den aftalte ydelse til den aftalte leveringstid, anses levering og risikoovergang for at have fundet sted på det aftalte leveringstidspunkt. Samtlige omkostninger der påløber som følge heraf, bæres af kunden

4.6. Der tages forbehold for udsolgte produkter på grund af restordrer hos leverandøren eller dennes kontraktparter, i hvilket tilfælde vil leverandøren være berettiget til at annullere ordren uden omkostninger for leverandøren og kunden, såfremt dette gøres inden leverandøren har fremsendt en ordrebekræftelse.

4.7. Leverandøren er alene ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte- /konsekvenstab, hvis det følger at dansk rets ufravigelige regler.  

4.8. Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelse som følge af omlevering eller afhjælpning.

  1. FORTRYDELSESRET OG RETURNERING

5.1. Kunden har 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag, kunden modtager produktet. For at udnytte fortrydelsesretten skal kunden senest 14 dage efter modtagelse af produktet give leverandøren meddelelse herom. Det kan gøres pr. brev, e-mail eller telefon med henvisning til ordre-nummeret.
Kunden kan også fortryde ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i forbrugerbetingelserne.
Kunden kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

5.2. Kunden skal herefter returnere produktet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor kunden har meddelt leverandøren, at han/hun vil udnytte sin fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis kunden blot returnerer eller afsender produktet inden udløbet af de 14 dage.

5.3. Kunden hæfter for eventuel forringelse af produktets værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Produktet må med andre ord ikke tages i brug. Såfremt produktet er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at kunden ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af produktets handelsmæssige værdi.

5.4. Kunden skal selv afholde udgifterne for returnering af produktet og kunden bærer risikoen for produktet fra tidspunktet for produktets levering og indtil den er returneret til leverandøren. Dette gælder også for produkter, der i kraft af deres art ikke kan returneres med normal post.
Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Alle solceller, solcelleanlæg, invertere og andet der enten vejer mere end posten tilbyder at håndterer, eller overstiger pakkestørrelserne.

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 49 kr. – 50.000 kr.

 

5.5. Leverandøren refunderer købesummen for produktet, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af kundens individuelle valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som leverandøren har tilbudt). Refusion af købesummen sker hurtigst muligt efter kundens meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten, dog senest efter 14 dage. Leverandøren kan dog tilbageholde beløbet, indtil produktet er modtaget retur, eller indtil kunden har fremlagt dokumentation for, at produktet er returneret, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

5.6. Leverandøren tager ikke enkeltvarer retur fra en samlet anlægspakke så som fx. overskydende montagetilbehør mm.

5.7. Ved køb af kabler på metermål fra vores webshop er det vigtigt at være opmærksom på, at disse varer er skræddersyede efter dine specifikke behov. Da kabelmængden er bestemt af dine præcise målinger, er det desværre ikke muligt at acceptere returnering af disse produkter. Denne politik er implementeret for at sikre, at vi kan levere skræddersyede kabler af højeste kvalitet til vores kunder og minimere spild. Vi opfordrer dig til at kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere assistance, inden du placerer din ordre. 

  1. PRISER

6.1. Alle priser er i danske kroner og inkl. moms. Alle udgifter i relation til produktet, herunder til fragt vil fremgå ved bestilling og af ordrebekræftelsen.

6.2. Leverandøren tilbyder ikke montering af produkterne, hvorfor alle priser er uden montering.

  1. betaling

7.1. Købesummen bliver opkrævet af kunden når produktet sendes til levering.

7.2. Kunden kan ikke i nogen situation foretage modregning i købesummen, og kunden kan ikke udøve tilbageholdelsesret eller nægte betaling pga. forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete ydelse eller noget andet krav.

7.3 Ved betaling med bankoverførsel er der tale om en forudbetaling – vær opmærksom på, at Kunden ikke er beskyttet af bankernes indsigelsesordning i disse tilfælde.

  1. REKLAMATION SAMT FEJL OG MANGLER

8.1. Der henvises til købelovens regler om mangler og reklamationsret.

8.2. Det anbefales, at kunden hurtigst muligt tjekker om i) det leverede svarer til det bestilte produkt, som denne fremgår af ordrebekræftelsen, ii) produktet er blevet beskadiget under transporten, og iii) om der er fejl eller mangler ved produktet.

8.3. Hvis der foreligger en mangel, skal kunden reklamere til leverandøren. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at kunden har opdaget manglen og skal altid være indeholdt en udførlig og tydelig beskrivelse af, hvori manglen består og viser sig. Hvis Kunden reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

8.4 Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

8.5 Er reklamationen berettiget, refunderer leverandøren kundens (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så leverandøren kan tilbagebetale kundens fragtomkostninger.  

8.6 Ved reklamation af en defekt vare dækkes ombytning til en ny vare i overensstemmelse med gældende lovgivning. Udskiftning af den defekte vare er ikke dækket. Kunden påtager sig ansvaret for af- og påmontering af den nye vare.

  1. BEGRÆNSET HÆFTELSE

9.1. Leverandøren hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses, og uanset graden af uagtsomhed, ikke for følgeskader eller indirekte tab som f.eks. driftstab, tidstab, avancetab, konsekvenstab, tab af goodwill, manglende opnåelse af forventede besparelser m.v. medmindre det følger af dansk rets ufravigelige regler.

  1. FORCE MAJEURE

10.1. Ingen af parterne er berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af manglende opfyldelse af en forpligtelse, der ikke er en betalingsforpligtelse, såfremt dette skyldes force majeure begivenheder.

10.2. Force majeure foreligger, såfremt en part forhindres i at opfylde aftalen det kan eksempelvis være som følge af: pandemier, krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, natur-katastrofer samt arbejdskonflikter eller lignende, som ikke kunne eller burde være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af aftalen.


  1. DATABEHANDLING

11.1. Der henvises til leverandørens persondatapolitik, som kan læses her [link].

  1. Lovvalg og værneting

12.1. I tilfælde af utilfredshed med leverandøren, skal kunden først forsøge at løse tvisten direkte med leverandøren. Såfremt dette ikke lykkes, kan kunden indbringe sagen for Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk og herefter Forbrugerklagenævnet.  For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Kunden kan også gøre brug af EuropaKommissionens online klageportal på www.ec.europa.eu/odr, hvis du har bopæl i et andet EU-land end Danmark.


Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Mikma.dk

Jellingvej 16

9230 Aalborg

e-mail: kundeservice@mikma.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

MIKMA ApS
CVR-NR.: 41543906

TIL ERHVERV
———————————————

E1. Anvendelse

E1.1 Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter benævnt ”Vilkår” eller ”Vilkårene”) for Mikma ApS, CVR-nr.: 41543906 (herefter benævnt ”Leverandøren”) er gældende for salg og levering af enhver ydelse/produkt (herefter benævnt ”Ydelse(er)” og/eller ”Produkt(er)”) fra Leverandøren, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale. Disse Vilkår gælder, uanset om aftalen er indgået via Leverandørens hjemmeside, e-mail, telefon eller på anden vis.

E1.2 Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til Ydelsen fra kundens side, anført i f.eks. kundens ordreafgivelse eller i kundens indkøbsbetingelser, er ikke bindende for Leverandøren, medmindre Leverandøren udtrykkeligt skriftligt har erklæret sig indforstået med vilkårene.

E1.3 Bemærk, at disse Vilkår alene gælder for erhvervskunder. Forbrugere henvises til salgs- og leveringsbetingelser for forbrugerkøb, som kan findes her [link].

E2. TILBUD/ORDREAFTALER

E2.1 Når kunden har lagt en ordre på webshoppen, vil kunden modtage en bestillingsbekræftelse.
Denne mail er alene en kvittering for, at leverandøren har modtaget din ordre. Der er først indgået en bindende aftale mellem kunden og leverandøren, når kunden modtager en ordrebekræftelse.
Indtil kunden modtager en ordrebekræftelse, er leverandøren berettiget til at annullere kundens ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer. Hvis det sker, vil kunden naturligvis blive kontaktet.

Kundens ordreafgivelse skal ikke anses som en bindende aftale imellem kunden og Leverandøren. Der foreligger ingen endelig aftale parterne imellem, før Leverandøren har givet accept i form af skriftlig ordrebekræftelse.

E2.2 Eventuelle tilbud fra Leverandøren er bindende i 14 dage fra tilbuddets dato at regne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet. Leverandøren kan altid ændre eller tilbagekalde afgivne tilbud forud for kundens accept.

E2.3 Når intet andet er angivet, er et tilbud fra Leverandøren afgivet med forbehold for muligheden for fremskaffelse af pågældende vare samt mellemsalg. Såfremt dette forbehold aktualiseres, er Leverandøren berettiget til at tilbagekalde det afgivne tilbud, uanset om tilbuddet måtte være antaget eller ej, uden at dette berettiger kunden til at rejse krav af nogen art.

E2.4 Stemmer Leverandørens ordrebekræftelse ikke overens med kundens bestilling, skal kunden straks reklamere. I modsat fald vil kunden være bundet af ordrebekræftelsen indhold.

E2.5 Aftaler om ændringer i eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for Leverandøren uden skriftlig bekræftelse fra Leverandøren.

E3. TEKNISKE OPLYSNINGER, VEJLEDNING M.V.

E3.1 Produktinformation, prislister, illustrationer og oplysninger om tekniske data er kun vejledende. Leverandørens oplysninger er kun bindende, når dette er særskilt, udtrykkeligt og skriftligt aftalt.

E3.2 De informationer, vejledninger eller andre ydelser, der er tilgængelige eller i øvrigt stillet til rådighed af Leverandøren på dennes hjemmeside, er alene af vejledende karakter og skal ikke opfattes som og udgør ikke teknisk rådgivning fra Leverandøren. Leverandøren er ikke erstatningsansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab ved udnyttelse af de ydelser, der stilles til rådighed på Leverandørens hjemmeside. Der henvises tillige til punkterne E11 og E12 nedenfor.

E3.3 Kunden har det fulde ansvar for udvælgelsen af Ydelsen, herunder for at kunden kan opnå de forventede resultater og funktionalitet, samt at Ydelsen kan fungere i kundens eksisterende eller påtænkte driftsmiljø.

E3.4 Det påhviler kunden at afklare hvorvidt tagkonstruktion, tagbelægning m.v. er egnet til montering af det bestilt anlæg, og herunder afklare om dette strider mod offentlige eller privatretlige servitutter, lokalplaner og byggelovgivning, idet leverandøren er uden ansvar herfor.

E3.5 Leverandøren er ikke ansvarlig for kundens faktiske montering af produkterne, ligesom leverandøren ikke er ansvarlig for om produktet er egnet til opfyldes kundens behov.

E3.6 Leverandøren indestår på intet tidspunkt for, produktet indfrier kundens ønske til et bestemt resultat. Dette hverken økonomisk, energimæssigt eller andet.

E3.7 Specifikke krav fra kunden samt priser er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af Leverandøren.

E3.8 Leverandøren kan henvise kunden til en montør, der kan installere produktet for kunden. Leverandøren er på ingen måde ansvarlig for montering, installation, tilslutning eller nogen form for rådgivning forbundet hermed. Al installation, montering og tilslutning sker på kundens eget ansvar.

E3.8.1 Leverandøren kan foruden henvisning til en montør, tilbyde at bestille montøren på kundens vegne og i kundens navn. Leverandøren vil herefter forestå fakturering fra den bestilte montør til kunden, således at kunden ikke behøver at være i særskilt kontakt med montøren. Kunden vil i så fald modtage et samlet tilbud fra Leverandøren.

E3.8.2 Det er kundens ansvar, at give de korrekte oplysninger til Leverandøren, til brug for bestilling af montøren. Herunder, men ikke begrænset til, ejendommens beliggenhed, placering af Produktet/Ydelsen, dato for montering mv. Leverandøren er ikke ansvarlig for forsinket, mangelfuld eller forkert montering og/eller montørbooking.

E3.8.3 Det understreges, at Leverandøren er tredjemand i aftaleforholdet mellem montøren og kunden, idet Leverandøren alene er formidler mellem kunden og montøren i henhold til punkt E3.8.1. Leverandøren er på ingen måder ansvarlig, hverken direkte eller indirekte, for aftaleforholdet mellem kunden og montøren, ligesom Leverandøren ikke er ansvarlig for korrekt montering og nettilslutning mv., jf. også punkt E3.5. Enhver tvist der måtte opstå vedrørende montering skal afgøres direkte mellem kunden og montøren, og parterne forpligter sig til ikke at inddrage Leverandøren, ligesom parterne skal skadesløsholde Leverandøren som følge af sådanne eventuelle tvister.

E3.9 Det er kundens eget ansvar at sikre, at kunden har de fornødne tilladelser til at installere, montere, tilslutte og anvende produkterne.

E3.10 Det er kundens eget ansvar at sikre, at produkterne kan nettilsluttes på den tiltænkte adresse. Kunden opfordres til at kontakte relevante netselskab forud for bestilling af produkter.

E3.11 Al support og vejledning vedrørende Produktet skal ske direkte hos producenten.

E3.12 For ballastløsninger beregnes der efter terrænkategori III samt en vindstyrke på 24 m/s og en snelast på 1 kN/m2, jo mindre andet er oplyst fra kunden. Det er kundens eget ansvar at rådføre sig med fx en rådgivende ingeniør, for de gældende vindzoner mm. for den aktuelle placering. Prisen er gældendende for en samlet placering og et sammenhængende layout af ballastsystemet.

E3.13. I sjældne tilfælde kan der være farveforskel på solcellerne, selvom disse er fra samme produktionsbatch. Leverandøren ombytter ikke solceller pga. farveforskel.

E4. LEVERING OG LEVERINGSTIDER

E4.1 Aftalte leveringsklausuler fortolkes i henhold til de ved aftalens indgåelse gældende Incoterms.

E4.2 Er der ikke truffet nogen særlig aftale om en sådan leveringsklausul, anses levering for sket “Ex Works” (ab fabrik). Emballage beregnes særskilt, medmindre andet er aftalt. Det forhold, at Leverandøren eventuelt hjælper kunden med transporten og fx tegner transportforsikring eller lignende, ændrer ikke på det forhold, at levering skal anses for sket “Ex Works”, medmindre der mellem parterne er indgået særskilt skriftlig aftale om en anden leveringsklausul.

E4.3 Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalegrundlaget, er Leverandørens angivne leveringstidspunkt et estimat. Leverandøren kan kræve leveringstiden ændret ved enhver ændring i eller tilføjelse til ordren. Leverandøren kan frit vælge at opdele levering af en ordre i flere særskilte leverancer.

E4.4 Er der udtrykkeligt aftalt fast leveringstid, er denne gældende under forudsætning af, at kunden rettidigt opfylder sine kontraktlige forpligtelser, såsom forudbetaling, godkendelser og beregninger samt i øvrigt på opfordring rettidigt præciserer alle nødvendige detaljer ved leverancen.

E4.5 Leverandøren er under alle omstændigheder berettiget til at forlænge en aftalt leveringstid med 10 arbejdsdage regnet fra udløbet af den faste leveringstid.

E4.6 Såfremt der, uagtet af hvilken grund, sker ændring af specifikationer eller lignende, forlænges det aftalte leveringstidspunkt automatisk med en periode svarende til det yderligere tidsforbrug, de ændrede specifikationer medfører.

E4.7 Der tages forbehold for udsolgte varer på grund af restordrer hos Leverandøren. Leverandøren er i sådanne tilfælde berettiget til at annullere tilbud og allerede indgåede aftaler uden ansvar for Leverandøren.

E4.8 Kunden er pligtig til at aftage det købte inden 6 dage efter, at det af Leverandøren er meldt klar til afhentning.

E4.9 Såfremt levering på grund af kundens forhold udsættes i forhold til den aftalte leveringstid, har Leverandøren ret til at foretage koncentration af leverancen og underrette kunden herom, hvorefter kunden bærer risikoen og vil være forpligtet til at betale, som var levering sket til det forudsatte leveringstidspunkt.

E4.10 Leverandøren skal i intet tilfælde, uanset graden af uagtsomhed, være ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte- /konsekvenstab.

E4.11 Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelse som følge af omlevering eller afhjælpning.

E4.12 Overskrider Leverandøren den forventede leveringstid med mere end 45 arbejdsdage, og har Leverandøren ikke forlænget det forventede leveringstidspunkt i overensstemmelse med ovenstående, kan kunden ved skriftlig meddelelse til Leverandøren kræve levering og fastsætte en sidste frist på minimum 2 uger til levering. Såfremt Leverandøren herefter ikke leverer inden for den fastsatte frist, og dette ikke skyldes forhold som kunden bærer ansvaret for, eller som omfattes af ovenstående punkter 4.1-4.7, kan kunden ved skriftlig meddelelse til Leverandøren hæve aftalen for så vidt angår den del, som ikke blev leveret.

E4.13 Vælger kunden at ophæve aftalen, kan kunden have ret til erstatning (forudsat de almindelige erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt). Erstatningen kan samlet ikke overstige 5 % af den aftalte købesum for den forsinkede Ydelse, dog maksimalt kr. 50.000. Et eventuelt erstatningskrav skal gøres gældende skriftligt senest 5 arbejdsdage efter levering eller ophævelse har fundet sted, idet den i modsat fald er bortfaldet. Der kan ikke kræves erstatning for Ydelser, som er blevet leveret.

E4.14 Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser, end hvad der følger af punkterne4.12 og 4.13, gældende i anledning af den opståede forsinkelse, og er således afskåret fra at gøre krav på yderligere erstatning af nogen art eller anden form for kompensation.

E5. RETURRET OG KUNDENS MODTAGELSE AF YDELSEN

E5.1 Kunden har i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler ingen ret til at returnere noget Produkt eller nogen Ydelse, medmindre dette udtrykkeligt skriftligt er aftalt med Leverandøren. I så fald sker returneringen for kundens regning og risiko.

E5.2 Såfremt kunden er forhindret i at modtage eller nægter at modtage/afhente aftalte Ydelser/Produkter til den aftalte leveringstid, anses levering for at have fundet sted på det aftalte leveringstidspunkt. Samtlige omkostninger der påløber som følge heraf, bæres af kunden.

 

E5.3 Ved køb af kabler på metermål fra vores webshop er det vigtigt at være opmærksom på, at disse varer er skræddersyede efter dine specifikke behov. Da kabelmængden er bestemt af dine præcise målinger, er det desværre ikke muligt at acceptere returnering af disse produkter. Denne politik er implementeret for at sikre, at vi kan levere skræddersyede kabler af højeste kvalitet til vores kunder og minimere spild. Vi opfordrer dig til at kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere assistance, inden du placerer din ordre. 

E6. PRISER

E6.1 Angivne priser er excl. moms og andre skatter eller afgifter, ligesom øvrige oplysninger i prislister m.v. altid anses for vejledende. Angivne priser er uden emballage, miljøtillæg, gebyrer, levering og montering, medmindre andet konkret er angivet i aftalen.

E6.2 Leverandøren forbeholder sig ret til at forhøje de aftalte priser for ikke-leverede Ydelser/Produkter såfremt Leverandøren pålægges nye eller forøgede omkostninger bl.a som følge af (men ikke udtømmende) valutakursændringer, materialeprisstigninger, prisforhøjelser fra underleverandører, ændringer i toldafgifter, ændringer i arbejdslønninger, ændringer i energipriser, statsindgreb eller lignende forhold som Leverandøren kun har begrænset eller ingen kontrol over.

E6.3 Ekstraydelser/-leverancer, hvorved forstås Ydelser/Produkter, der ikke fremgår af Leverandørens ordrebekræftelse, afregnes i henhold til Leverandørens til enhver tid gældende prislister.

E6.4 Leverandøren forbeholder sig retten til at korrigere pris/rabat i kundespecifikke pris- og/eller rabataftaler, såfremt disse medfører, at en given vare vil blive solgt med tab.

E7. betaling

E7.1 Medmindre andet er aftalt skriftligt forfalder købesummen til betaling ved aftalens indgåelse.

E7.2 Leverandøren har ved kundens forsinkede betaling ret til at kræve ikke forfaldne krav indfriet straks i overensstemmelse med reglerne om anticiperet misligholdelse.

E7.3 Ved kundens manglende eller forsinkede betaling, er Leverandøren, uanset om købet fastholdes eller hæves, berettiget til at standse alle leverancer til kunden, indtil ethvert skyldigt beløb er betalt.

E7.4 Såfremt levering udskydes på grund af Kundens forhold, er kunden forpligtet til at foretage enhver betaling til Leverandøren, som om levering var sket til aftalt tid.

E7.5 Ved overskridelse af betalingsfristen svarer kunden rente svarende til 2 % pr. påbegyndt kalendermåned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato, indtil beløbet krediteres Leverandørens konto i Leverandørens pengeinstitut.

E7.6 Kunden kan ikke i nogen situation foretage modregning i købesummen, og kunden kan ikke udøve tilbageholdelsesret eller nægte betaling pga. forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete Ydelse/Produkt eller noget andet krav. Leverandøren er berettiget til at fastsætte kreditmaksimum for kunden, der på ethvert tidspunkt ensidigt kan ændres eller ophæves af Leverandøren.

E7.7 På Leverandørens anmodning er kunden til enhver tid forpligtet til for egen regning at stille bankgaranti eller anden af Leverandøren godkendt sikkerhedsstillelse for købesummens rettidige betaling.

E8. EJENDOMSFORBEHOLD VED KREDITSALG

E8.1 Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til det leverede, indtil fuld betaling er præsteret. Leverandøren er i tilfælde af kundens betalingsmora berettiget til uden forudgående varsel at afhente det leverede, og kunden er forpligtet til at foretage udlevering. Ved tilbagetagelse i henhold til ejendomsforbeholdet skal kunden erstatte ethvert tab og samtlige omkostninger, herunder advokatomkostninger, som Leverandøren måtte blive påført.

E8.2 Kunden er uberettiget til at foretage videresalg, enhver form for overdragelse, pantsætning, udlån, udlejning eller lignende af det leverede eller lade det leverede indføje i fast ejendom på en sådan måde, at ejendomsforbeholdet ikke kan opretholdes, indtil fuld betaling er sket. Foretages der retsforfølgning imod det leverede fra tredjemand, herunder udlæg, er kunden forpligtet til straks at give Leverandøren meddelelse herom.

E9. REKLAMATION SAMT FEJL OG MANGLER

E9.1 Kunden er forpligtet til straks efter modtagelsen af Ydelsen/Produktet at foretage kontrol af Ydelsen/Produktet samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Leverandøren hæfter alene for fejl og mangler, der er tilstede på leveringstidspunktet.

E9.2 Mangler ved og synlige skader på leveringen skal anmeldes straks efter levering direkte til Produktets producent, dog senest næste arbejdsdag kl. 10.00 (varen må ikke være flyttet, før der er sikret foto af emballage/vare). Mangler og synlige skader skal noteres på fragtbrev, når leveringen modtages, idet kunden i modsat fald er afskåret fra at gøre gældende, at den leverede vare havde en synlig skade ved levering. Det understreges, at reklamation er et forhold mellem kunden og producenten og er derved Leverandøren uvedkommende.

E9.3 Skader, som ikke umiddelbart er synlige ved leveringen, skal indberettes til producenten senest 5 arbejdsdage efter, levering har fundet sted. (Skaden dokumenteres med foto af emballage/vare).

E9.4 Kundens reklamation over ikke-synbare mangler, der skyldes fejl i konstruktionen, materiale eller fremstilling skal ske til producenten senest 12 måneder regnet fra leveringsdagen.

E9.5 Konstaterer kunden eller burde kunden have konstateret fejl og mangler ved Ydelsen/ Produktet, der var tilstede på leveringstidspunktet, skal kunden straks skriftligt reklamere til producenten med specifikation af de mangler, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt i overensstemmelse med det her beskrevne, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet.

E9.6 Leverandørens har intet ansvar for fejl og mangler, idet dette er et forhold mellem kunden og producenten. Under alle omstændigheder vil Leverandørens eventuelle ansvar være begrænset til efter Leverandørens valg enten at foretage afhjælpning af manglen, foretage omlevering eller kreditering af den aftalte købesum (mod kundens samtidige udlevering af Produktet i samme stand som ved levering). Såfremt Leverandøren foretager omlevering eller afhjælpning, er kunden uberettiget til at hæve aftalen eller kræve erstatning eller anden kompensation som følge af manglen (forsinkelse anses ikke at foreligge under disse omstændigheder).

E9.7 Såfremt der meddeles, at der ikke at kan foretages afhjælpning eller omlevering, er kunden berettiget til at hæve aftalen. Kunden kan ved ophævelse kræve den aftalte købesum tilbagebetalt mod kundens samtidige udlevering af Produktet i samme stand som ved levering. Kunden har ikke krav på yderligere erstatning.

E9.8 Producenten er berettiget til at lade afhjælpning henholdsvis omlevering udføre af samarbejdspartnere, herunder af Leverandøren.

E9.9 Leverandøren er ikke ansvarlig for mangler ved det leverede, som skyldes fejl eller forsømmelser hos Leverandørens underleverandører, herunder producenten, eller i øvrigt er begrundet i underleverandørs forhold. I det omfang Leverandøren måtte have et berettiget krav hos en underleverandør, transporterer Leverandøren herved dette krav til kunden, således at kunden er forpligtet til at rette sit krav direkte mod underleverandøren/producenten.

E9.10 Har kunden gjort en fejl og/eller mangel gældende, og viser det sig, at der ikke foreligger nogen fejl og/eller mangel, som kan gøres gældende over for Leverandøren, har Leverandøren ret til at kræve vederlag for det udførte arbejde i overensstemmelse med den til enhver tid gældende prisliste for konsulentbistand, service m.v.

E9.11 Transportudgifter i forbindelse med reklamation afholdes af kunden og er Leverandøren uvedkommende.

E9.12 Reklamationsperioden for dele, som har været repareret eller udskiftet i reklamationsperioden, er tre (3) måneder fra datoen for reparationen eller udskiftningen, eller indtil den oprindelige reklamationsperiode udløber, afhængig af, hvad der indtræffer sidst i henhold til de samme vilkår, betingelser og ansvarsbegrænsninger. Reklamationsperioden kan under ingen omstændigheder overskride seks (6) måneder fra startdatoen for den oprindelige reklamationsperiode.

E9.13 Denne reklamationsret omfatter ikke fejl, som skyldes eller er forbundet med følgende: 1) uegnede materialer, komponenter eller design, som leveres af kunden eller på vegne af kunden, 2) forsømmelse eller andre uretmæssige handlinger eller udeladelser foretaget af kunden, dennes medarbejdere, repræsentanter eller anden tredjemand, 3) dele, som ikke er originale reservedele leveret af Leverandøren, 4) ukorrekte installationer eller forandringer, som er udført uden Leverandørens skriftlige samtykke, 5) dele, tilbehør eller udstyr, som ikke er solgt, leveret eller udtrykkelig skriftligt godkendt af Leverandøren, 6) materialer foreskrevet af kunden, er uegnede til formålet eller 6) dele leveret af Leverandøren, som kunden har direkte reklamationsret for fra en anden producent.

E9.14 Reklamationsretten omfatter ikke sliddele samt normal slitage og forringelse.

E9.15 Leverandøren er ikke ansvarlig for kundens skuffede forventninger til Produktet/Ydelsen, idet Leverandøren ikke har afgivet garanti på ydeevne mv.

E9.16 Reklamationsretten omfatter ikke korrosion, anløb, rust eller anden form for fugtskade på eventuelt behandlede emner/overflader.

E9.17 Kunden skal under alle omstændigheder påberåbe sig mangler forud for videreforarbejdning/installation/montering af Produktet. Såfremt kunden ikke skriftligt påberåber sig fejl ved arbejdet/emnet inden efterfølgende videreforarbejdning/montering/installation og dokumenterer de påberåbte fejl, bortfalder reklamationsretten.

E9.18 Vi ønsker at sikre, at vores kunder oplever en problemfri og tilfredsstillende handel. Herunder finder du vores handelsbetingelser vedrørende reperation af defekte varer:

  1. Defekte Varer:
    a. Ved modtagelse af en defekt vare bedes kunden straks kontakte vores kundeservice for at rapportere problemet. 

    b. Kunden skal ikke forsøge at reparere eller ændre varen på egen hånd, da dette kan påvirke reklamationsprocessen.

  2. Returnering af Defekte Varer:
    a. Hvis det er nødvendigt at returnere den defekte vare, skal denne sendes til vores adresse og pakkes ansvarligt for at undgå yderligere skader under transporten.
    b. Skader, der opstår under transporten til vores adresse, er på afsenders ansvar.

  3. Testproces:
    a. Defekte varer vil blive testet grundigt for at fastslå eventuelle fejl.
    b. Viser det sig, at varen ikke er defekt, forbeholder vi os retten til at fakturere kunden for forsendelse frem og tilbage samt arbejdsomkostningerne ved test.
    c. Arbejdsomkostninger ved testundersøgelse er fastsat til 650 kr. pr. påbegyndt time.

E9.19 Ved reklamation af en defekt vare dækkes ombytning til en ny vare i overensstemmelse med gældende lovgivning. Udskiftning af den defekte vare er ikke dækket. Kunden påtager sig ansvaret for af- og påmontering af den nye vare.

E10. PRODUKTANSVAR

E10.1 For Produktansvar er Leverandøren ansvarlig i henhold til de bestemmelser i Produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. Leverandøren fraskriver sig ansvar for Produktskader på ethvert andet grundlag. Leverandørens ansvar for Produktskader kan beløbsmæssigt ikke overstige den dækning der kan opnås fra Leverandørens Produktansvarsforsikring. Såfremt Leverandøren ikke har tegnet produktansvarsforsikring henvises der til punkt 11.

E10.2 Leverandøren er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte- /konsekvenstab.

E10.3 Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele Leverandøren, såfremt der er opstået en Produktansvarsskade, eller der er fare for, at en sådan skade vil indtræffe.

E10.4 I den udstrækning, Leverandøren måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Leverandøren skadesløs i samme omfang, som Leverandørens ansvar er begrænset i henhold til nærværende aftale.

E10.5 Kunden er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol eller voldgiftsret, som behandler Produktansvarssagen mod Leverandøren.

E11. ANSVARSFRASKRIVELSE OG -BEGRÆNSNING

E11.1 Leverandøren hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses, og uanset graden af uagtsomhed, ikke for følgeskader eller indirekte tab som f.eks. driftstab, tidstab, avancetab, konsekvenstab, tab af goodwill, manglende opnåelse af forventede besparelser m.v.

E11.2 Leverandørens ansvar omfatter under ingen omstændigheder skader, som ikke kunne forudses på tidspunktet for aftalens indgåelse.

E11.3 Uden præjudice af de begrænsninger af Leverandørens ansvar, der er aftalt andetsteds i disse Vilkår, er Leverandørens samlede ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til aftalen eller ansvar på ethvert andet retligt grundlag beløbsmæssigt begrænset til to tredjedele (2/3) af det beløb, som kunden har erlagt for Ydelsen/Produktet, hvorpå kravet baseres. Såfremt kunden ikke har betalt for den pågældende Ydelse/Produkt kan der ikke rettes noget krav mod Leverandøren. Uanset størrelsen af vederlaget for Ydelsen/Produktet, er Leverandørens samlede erstatningskrav beløbsmæssigt maksimeret til DKK 50.000,00.

E12. PRODUKTÆNDRINGER

E12.1 Leverandøren forbeholder sig ret til at foretage ændring eller udskiftning af ethvert Produkt eller software, forudsat at sådanne ændringer eller udskiftning ikke har væsentlig, negativ indflydelse på Ydelsen/Produktets funktion eller ydeevne.

E13. IMMATERIELLE RETTEGHEDER

E13.1 Ophavsretten til tegninger, modeller, forarbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale m.m. udviklet af Leverandøren tilhører Leverandøren og må ikke uden Leverandørens forudgående skriftlige godkendelse overlades til tredjemand eller benyttes i anden sammenhæng, herunder andre projekter.

E14. FORCE MAJEURE

E14.1 Leverandøren er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Ydelser/Produkter, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for Leverandørens kontrol eller som gør opfyldelsen urimelig byrdefuld for Leverandøren, herunder, men ikke begrænset til oprør, uroligheder, krig (uanset om krigen er officielt erklæret og indledt), invasion, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, virus, cyberterror, hackerangreb, pandemi, epidemi samt afbrydelse af eller svigt i energi- og/eller vandforsyningen. Samtlige kundens beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Kunden kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt levering/opfyldelse kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Leverandøren.

E14.2 Forhold hos Leverandørens underleverandører, der medfører, at Leverandøren ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for kunden, og som ikke kan overvindes uden uforholdsmæssigt store omkostninger for Leverandøren skal ligeledes betragtes som force majeure.

E15. UGYLDIGHED

E15.1 Skulle det vise sig, at én eller flere bestemmelser i Disse Vilkår er eller bliver ugyldige, skal de øvrige vilkår fortsat være gyldige mellem parterne. Parterne er i dette tilfælde forpligtet til at erstatte den ugyldige bestemmelse (eller de ugyldige bestemmelser) med en gyldig, som i videst muligt omfang forfølger formålet og retsstillingen ifølge den ugyldige bestemmelse (de ugyldige bestemmelser).

E16. REGISTRERING OG BEHANDING AF PERSONDATA

E16.1 Leverandøren behandler personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatapolitik hos Leverandøren, der kan findes på: [link].

E17. ÆNDRINGER AF VILKÅRENE

E17.1 Leverandøren forbeholder sig retten til at ændre Vilkårene.

E18. LOVVALG OG VÆRNETING

E18.1 Enhver tvist mellem Leverandøren og kunden skal afgøres efter dansk ret, dog undtaget dansk rets international privatretlige regler. Tvisten skal afgøres ved retten i Aalborg som aftalt værneting.

 

Liggende retning

Med liggende retning menes der at samtlige solcellepaneler vender horisontalt på tagfladen. Det vil sige at montageskinnerne monteres vertikalt.

Stående retning

Med stående retning menes der at samtlige solcellepaneler vender vertikalt på tagfladen. Det vil sige at montageskinnerne monteres horisontalt.