Growatt kommer til Danmark og DU er inviteret! - Tilmeld dig her
Invertere og batterier
Hvis du tænker på at investere i et solcelleanlæg, er det vigtigt at vælge de rigtige komponenter for at sikre, at anlægget fungerer optimalt. Growatt batterier og invertere er en af de bedste på markedet og en sikker investering til at drive dit solcelleanlæg.
Står du og skal have installeret et solcelleanlæg er det alfa omega, at du får installeret en inverter, da det er den som er bindingsledet mellem dine solceller, elnettet og dit batteri.
Inverterens funktion
Inverteren er en af de vigtigste komponenter i dit solcellesystem. Den konverterer jævnstrøm (DC) fra panelerne til vekselstrøm (AC) som er den type strøm du finder i dine stikkontakter. Ved jævnstrøm holdes elektriciteten i konstant spænding i én retning, mens den ved vekselstrøm skifter i begge retninger i kredsløbet (fra positiv til negativ). Denne regulering af den elektriske strøm er inverterens opgave i dit solcellesystem.
Standardinverter og hybridinverter
Standard inverter: Denne klarer konverteringen, men tillader dig ikke at lagre strøm på et batteri. Den klassiske inverter omdanner solenergi til strøm, der først og fremmest dækker dit strømforbrug her og nu, hvorefter den kan eksportere overskudsstrøm til elnettet.
Hybridinverter: Denne inverter klarer alt det en standard inverter gør, samtidig med, at den tillader dig at lagre strømmen fra din produktion på et batteri. Den største godkendte hybridinverter herhjemme på positivlisten, har en maksimal udgangseffekt på 10 kW. Da strømforsyningen fra solcelleanlæg i Danmark er sæsonpræget, kan det derfor være en stor fordel at investere i en hybrid inverter i stedet.
Valg af inverter
Som udgangspunkt anbefales det at dimensionere sin inverter i samme størrelse som sit anlæg. Når du køber et komplet anlæg hos MikMa er pakken allerede sammensat med en passende inverter. Ønsker du at undersøge hvor mange solcellepaneler der kan tilsluttes din inverter, skal du undersøge inverterens MPPVoltage Range og den maksimale anbefalede effekt der må tilsluttes. Disse oplysninger findes i databladet for inverteren, MikMa.dk er behjælpelig i denne vejledning. Hvis du forventer at dit årlige forbrug vil stige indenfor det næste stykke tid, kan du med fordel vælge en større inverter, således dit anlæg kan udvides med flere paneler senere. Hvis du ønsker en hybridinverter som er større end 10 kW, kan dette let løses ved at kombinere 2 invertere. Dette kan du læse mere om i dette blogindlæg.
Alle markedsførte invertere fra MikMa er på positivlisten. Positivlisten kan findes her.
Placering af inverter
Når du skal vælge en placering til din inverter, er der et par grundlæggende regler som du bør følge:
Ved ophæng skal du sørge for, at væggen kan bære inverterens vægt.
Sørg for at der også er lidt plads rundt om inverteren, således den et let at betjene og har tilstrækkelig ventilation.
Placer ikke inverteren i nærheden af brandfarlige materialer.
Placer inverteren lige oprejst og undgå at den tipper forover eller bagud.
Placer ikke inverteren i nærheden af antenner eller antennekabler.
Undgå en placering hvor inverteren kan udsættes for frost, fugt eller direkte sollys.
Har du en hybridinverter kan denne maksimalt placeres 2 meter væk fra batteriet, da kablet her i mellem ikke tillader mere. Inverter kan placeres op til 100 meter fra eltavlen, vær her opmærksom på solcellekablets tykkelse. Ved længder over 30 meter anbefales det fra Growatt at bruge en kabeltykkelse på 6 mm2 for invertere op til 10 kW.
Growatt Inverter & Batterier
For det første er Growatt kendt for deres højkvalitets batterier, der har en lang levetid og en pålidelig ydelse. Med deres sikre og pålidelige teknologi kan du stole på, at dine batterier vil være i stand til at samle, opbevare og levere energi på en effektiv måde. Dette er vigtigt, da det sikrer, at dit solcelleanlæg vil fungere optimalt i alle vejrforhold.
For det andet tilbyder Growatts invertere en unik Smart Management System, der forbedrer kontrol og sikkerhed i solcelleanlægget. Systemet giver dig mulighed for at overvåge og styre dit solcelleanlægs ydeevne på farten via en smartphone-app. Du kan også modtage realtidsmeddelelser om eventuelle fejl og strømspidsbelastning, som kan hjælpe dig med hurtigt at foretage rettelser og undgå strømafbrud.
Endelig er deres batterier og invertere designet til at fungere sammen sømløst. Dette øger effektiviteten af dit solcelleanlæg og reducerer omkostningerne for dig i det lange løb. Når du bruger batterier og invertere, der ikke er designet til at arbejde sammen, risikerer du at miste energi og opleve forsyningsproblemer i dit hjem – og hvem vil ikke gerne minimere risikoen for det?
I betragtning af alt dette er det let at se, hvorfor det er en god ide at vælge batterier og invertere fra Growatt til dit solcelleanlæg. De er ikke kun en pålidelig investering, men også en effektiv måde at sikre, at dit hjem altid har strøm og samtidig beskytter miljøet. Growatt tilbyder en bred vifte af produkter, der passer til enhver budget og behov, så du kan være sikker på at finde en løsning til dit solcelleanlæg.
Batterier
Et batteri til dit solcelleanlæg har samme funktion som et almindeligt batteri til din fjernbetjening har – bare i større udgave! Med et batteri kan du således lagre strøm og bruge når du har lyst. Batteriet kan oplades via produktionen fra dit anlæg eller via elnettet og vil typisk begynde at oplade, når der er overskud af produktion i forhold til forbruget i husstanden. Batterier til solcelleanlæg er en betydelig investering, men kan med den rette udnyttelse give dig en betydelig årlig økonomisk besparelse og gøre batteriet til en fornuftig investering allerede indenfor få år.
Batteriets fordele
Batteriudnyttelse kan give gode besparelser på elregningen. Der er flere måder at udnytte sit batteri på og et batteri kan være nyttigt selv om vinteren, selvom anlægget vil have svært ved at producere nok strøm til at lade batteriet på daglig basis her. Om vinteren kan du eksempelvis lade dit batteri om natten fra elnettet hvor strømmen er billig at bruge i løbet af dagen, hvor strømmen er dyr. Generelt handler batteriudnyttelse om at lade sit batteri så billigt som muligt og benytte den lagrede energi når strømmen er dyr. Med denne strategi kan du spare penge hver dag og gøre dit batteri til en investering på kort tid.
Strømafbrydelser: Et solcellebatteri kan forsyne dig med el og holde dine lys tændt under en strømafbrydelse.
Brug grøn energi: Ved at bruge den strøm du har produceret med dit solcelleanlæg vil du bruge 100% grøn el og være behjælpelig med at reducere CO2-aftrykket.
High Voltage og Low Voltage batterier
Hos MikMa forhandler vi både High Voltage og Low Voltage batterier fra Growatt. Som navnet antyder arbejder batterierne ved forskellige spændingsniveauer, hvilket helt lavpraktisk angiver hvor hurtigt batteriet kan håndtere strømmen (op- og aflade). Low Voltage batterier henvender sig til brugere med et lavere energibehov, da de har langsommere op- og afladning i forhold til High Voltage batterierne. Er dit årlige energibehov under 6500 kWh anbefaler vi derfor at vælge et Low Voltage batteri, da dit forbrug kan dækkes af dette og disse batterier er utrolig prisskarpe. Vores markedsførte Low Voltage batteri har en kapacitet på 6.5 kWh. Dette kan udvides med et batteri mere, således du opnår en samlet kapacitet på 13 kWh.
Er dit årlige energibehov større end 6500 kWh anbefaler vi en 3-faset inverter som fungerer med High Voltage batterier. Her har du mulighed for at udvide din batteribank helt op til 25 kWh pr. inverter.
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber ☀️🍪
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Nedenfor vises taget af en bygning med 3 rækker solcellepaneler. Rækkerne tælles altid langs den længste side af panelerne.
Eksempel på 1 tagflade med 2 rækker
Nedenfor vises taget af en bygning med 2 rækker solcellepaneler. Rækkerne tælles altid langs den længste side af panelerne.
Eksempel på 1 tagflade med 1 række
Nedenfor vises taget af en bygning med 1 række solcellepaneler. Rækkerne tælles altid langs den længste side af panelerne.
Eksempel på 2 tagflader med 4 rækker
Nedenfor vises taget af en bygning, med 4 rækker solcellepaneler, fordelt på 2 tagflader. Rækkerne tælles altid langs den længste side af panelerne.
Eksempel på 2 tagflader med 10 rækker
Nedenfor vises taget af en bygning, med 10 rækker solcellepaneler, fordelt på 2 tagflader. Rækkerne tælles altid langs den længste side af panelerne. I dette eksempel er solcellepanelerne placeret vandret ift. tagfoden, hvorfor antallet af rækker er 10.